det snurre i mine ben. kilder som små elektroniske stød. Det er rart, men stadig ukendt og langt væk fra mig. Som n¨r du tager hænderne ned i flydende vand med isterninger fra fryseren. Du kender lyden det giver når du tager is terningerne ned i dit glas. Glipklirkgluop. også sker det. der kommer den yndigste revne igennem isterningen. det ligner en flod der løber igennem et is landskab med bittesmå udspring til højre og venstre. Det er enestående.
Du kender lyden af sygerøret der bliver ført ned i balgen med vand og sæbe. Det føles så godt når du lader luften fra dig selv strømme igennem det lille farvede rør ned i sæbevandet. og endnu smukkere. Sæbehuset der kommer fra vandet og op. jo mere du puster jo flere smukke farver, skikkelser og former dannes der. boblerne danner et hus hvor vandet trygt bor i kælderen. men når du igen tænder vandhanen kommer du store huller i huset, og boblerne kæmper for at stå sammen, men må give op med sydende boblelyde og hullede mure.
Det triller henover bjergene og ned af gaderne. Som sne der falder fra himlen og ned til helvede. som nazister der kigger med hen over skulderen, så de sikre sig en god plads til stykket starter. Det vandre. Det er så fint og blødt, som en sommerdag der aldrig skal glemmes. Med varme kilder og kolde brusebade. Vulkanerne synger og himlen skriger.
men det er små gyngende, trygt..... intetsigende. siger alt.
; min brors vals
Ingen kommentarer:
Send en kommentar