tirsdag den 13. december 2011

Sofie Trolde



??????????????????????????hvem????????????????????+++??++++??

Dommedag: 21/12-2012


Jeg har siddet og læst med på en debat på selvet.dk og jeg fandt frem til en ret interessant debat der omhandlede, Paralleluniverser. Der var bla. fokus på den gamle Maya kalender, som kun går til og med d. 21 december 2012. Nogle mener at denne dag vil blive dommedag for alle mennesker på jorden samt for jordkloden. Andre mener noget helt andet. Der er bla. en mand ved navn Michael der har denne holdning til det (hvilket jeg synes er totalt flippet):
Hejsa

Det du efterlyser, er nogle ting der findes debatteret her inde og også andre steder

Jordens opstigning til 5 dimensions frekvens, som bliver omtalt som 2012, for året dette vil ske, men det er allerede ved at ske, jorden er ved at gøre klar til sin opstigning, og jeg har faktisk hørt, at hvis vi fortsætter med at hjælpe jorden som vi gør nu, kan det ske før 2012, men igen, det kan også ske efter, da det med årstal er meget svært, fordi at det er menneskeskabt

Når jorden så op-stiger, vil der ikke kunne være krig og vold m.m., alt på jorden vil leve i kærlighed og harmoni, mennesker vil gå over til at blive vegetar, og også rovdyr vil gå over til at blive vegetar, eller uddø

Vi vil gå tilbage til gamle dages system , med noget for noget , og penge vil miste deres værdi og muligvis falde helt væk.

Vi vil blive venner med rumvæsner, som vil komme på besøg mere og mere, også offentlig steder, det er de allerede ved at gøre, men de vil komme endnu mere frem offentligt, så flere og flere ikke vil være i tvivl om at de findes.

Det er ikke dommedag, men forandring der står på dagsorden.

( Kilde: http://www.selvet.dk/index.php/forum/liv-i-rummet/10685-kendskab-til-parallelunivers.html)

Sjovt. MEN en meget spændende debat. der er bla. matematikere der taler statistisk for at der er mange tusinde parallel universer samt et hav af andre dimensioner. Det synes jeg er virkelig spændende. Tænk hvis der lige nu, er en der er mit totale spejlbillede, i et parallelt univers? en der gør nøjagtigt som jeg men måske bare er 5 meter høj?

nå.. men det kan I så lige tænke lidt over. hvis det er.

Invasion fra Rummet


Alle har undret sig over om hvorvidt der er liv i rummet eller ej. Personligt kan jeg ikke se hvordan man kan undre sig så længe om dette spørgsmål i sig selv. - Self. er der liv i rummet. Vi ved ikke engang hvad rummet er endnu. Vi kender jo kun en lille my af hvad det hele består af.
Jeg kan forstå dem der bruger deres livstid på at filosoferer over, hvordan livsformerne i rummet ser ud. men ikke dem der betvivler om der er liv.
Jeg kan godt lide at tænke over, at jo længere man komme i sin tankestrøm mht liv i rummet og uendelighed, kan man pludselig ikke komme længere. Så stopper ens fantasi nærmest med at virke til sidst. Så kan ens tanker ikke komme længere! Er det fordi en større kraft ganske enkelt stopper os mennesker i at tænke længere ud i rummet og uendeligheden, end hvad vi har godt af? eller er det bare fordi vi ikke er kloge nok til at tænke længere og forstå fremmet liv.
De fortalte i TV forleden at de havde fundet en planet 20 lysår væk fra jorden(ca. 193 billioner kilometer væk), der ligner Jorden SÅ meget at de næsten er sikre på der er liv deroppe. Men for pokker tænkte jeg så... hvis den her planet er 20 lysår væk, hvordan kan vi så sikre os at det lys satellitten opfangede fra planeten ikke var/er en eksplosion der er sket for alt alt alt for mange år tilbage? Jeg kan ikke lade være med at tænke, om der så lige nu, 6 lysår fra jorden, er brændende kometer med fuld hastighed direkte mod jorden. Den fuldstændige udslettelse - ligesom det skete for dinosauerne. og hvad ville vi så gøre? ville vi til den tid, kunne nå at spore kometerne på en så tilpas afstand at vi kunne grave civiliserede underjordiske huler, som vi kunne gemme os i, til dramet var overstået? eller bor vi allerede på rumstationer i rummet til den til, med et slags forsvar rundt omkring som beskyttelse? det kunne være sejt og skræmmende hvis vi til den tid bare er små svævende ufoer der er i stand til overlevelse, selv i rummet.
tænk, hvis vi rent faktisk en dag vågnede op her på jorden, kiggede ud af vinduet og fandt ud af at vi var blevet invaderet af et folk fra rummet. De havde fulgt vores levevis igennen mange årtusinder, og ville derfor være 100% i stand til at tage kontrollen fra os, i løbet af igen tid. Hvad ville vi mon gøre? grave os ned i huler eller begå selvmord? ville man samarbejde og ligesom aftale: "hey, hvis vi må forske i jeres kroppe, må i forske i vores".
Eller tænk, hvis Jorden i virkeligheden er et eksperiment i et laboratorium et sted i et parallelunivers. At vi er som bakterier de dyrker i et reagensglas. At de har skabt en verden, som de tester deres projekter på før de lader dem bestå på deres egen klode. At når der sker en naturkatastrofe på jorden er det i virkeligheden et eksperiment fra deres side af? hvordan mon så slutningen på projektet ville være? når der ikke længere ville blive bevilliget penge til projektet. Så ville de smide "vores jord" i skralderen og vi ville for evigt forblive en god videnskabsbog. Vi ville blive brugt til undervisning de næste 20 år på universiteterne om fremtidsforskning af opbygning af universer. men efter års benyttelse, ville vi blive smidt på hylden i et gammelt bibliotek. Så ville jordens jordiske bevismaterialer blive glemt og gå til grunde i en katastrofal brand på deres biblotek.
Hvilken smuk historie det kunne blive.

torsdag den 24. november 2011

onsdag den 23. november 2011

Mo



china


der er mange grunde til at elske asien. b.la. robotter, overbefolkning, yoga, manga-porno og så den lille oplysning at der er over 300 millioner der blogger i Kina.

only





musikalske helte og sløve pædagoger


At vælge hvilken uddannelse der skal være hovedbanen igennem dit liv, fra nu af og om 50 år er ikke det jeg vil. Jeg vil bare være fri. mærke at jeg kan flyve hvis jeg vil. Ikke føle mig bundet, især ikke nu, jeg er jo stadig så ung. eller er jeg. det er svært for mig at forstå at jeg er kommet ind på en af danmarks sværeste, dyreste og mest eftertragtede uddannelser, og aldrig har musik følt mig mere fjernt. Jeg havde en forstilling om hvordan det ville blive, det har alle vel, men sådan her havde jeg aldrig forstillet mig det ville føles. Jeg har de sidste 3 år af mit liv ikke lavet andet, fra morgen til aften end at lave musik. Dette har ikke noget med musik at gøre, jo måske pr. titel og ry. men når du er inde i kernen finder du ud af at herinde er der ikke noget at hente. her er bare en folk tomme mennesker der har glemt hvor deres rødder er. Ganske vist bliver de fleste der uddannes her fantastiske lærere.. og ja, det er da fantastisk, men burde konservatoriet ikke uddanne de musikalske, kunstneriske spidser i samfundet? Burde man ikke hæve det hele til et højere niveau i stedet for bare at se til imens det hele gror til. Jeg er skeptisk. det ved jeg godt. jeg skal se positivt på det. og det gør jeg også, men på min måde. De siger det er et af mine problemer, at hvis jeg ikke gør det på min måde, er det ikke en god måde. det er ikke rigtigt, det er bare ikke altid at deres måde holder.
Jeg føler jeg er fanget i en firkant. At jeg ikke har ilt til at trække vejret ordentligt. Skal jeg give op? smide det hele på gulvet. Det hele virker alligevel så ligegyldigt. men det er det jeg kan, det er der min evne er blevet lagt.

.sv


lørdag den 9. juli 2011

jeg er så bange for at blive dårligere at det sætter en stopper for jeg kan blive dygtigere.
Jeg kan ikke lide kasser, små rum eller begrænsinger. og alligevel er det ikke andet.
And I’m trying
Because trying is
The only game,
Live to tell the tale –
The only game in town


Wild girl, you must have been a terror
When you were young

fredag den 24. juni 2011

jeg er vild.

tirsdag den 14. juni 2011

nu
imorgen sker det
i morgen har jeg
kære dig
du som er i alting og du som gror i ingenting
jeg har lyst til at gøre dig til mit og mere. mit eje. jeg. til det. og mere.
og ved ikke hvad det er jeg mener. men det er ihvertfald noget jeg prøver at sige, jeg ved slet ikke hvorfor jeg skriver, eller om jeg skriver for at finde en grund. Jeg tror bare jeg skriver fordi det giver en tryghed .. i at dele, og alligevel føle ingen følger med. frem og tilbage og alligevel er det som om jeg sidder på den samme seng, i det samme værelse år efter år. men væggene er bare flyttet og håret blevet kortere, farvet en million gange - for nu endelig at blive sig selv.
som om duften er blevet en ny, anderledes, forandringen i byen gør duftene og lydene i mit værelse hørbare, synlige, usynlige. sygelige. jeg ved det ikke. jeg er træt, træt af at være søvnig og træt af at være trættende og træt af at prøve at skrive nogle ord herinde, som jeg ikke føler er nødvendigt. jeg er generelt træt af folk som jeg selv, fordi de er så trættende i længden. altid så spændende, men uden indhold, jeg er træt af folk i tv og af at de har sminke på i TV avisen. det er lamt at man ikke må bande og det er underholdene at vi har ytringsfrihed i dk og alligevel må jeg ikke sige alt hvad jeg mener. men det er nok min egen skyld, forid jeg kan jo bare lade være med at mene meninger om noget som ikke er meningen. og hvorfor bliver jeg evd med at skrive sådan der? det er jo totalt kliché.

jeg elsker dig
også imorgen

torsdag den 9. juni 2011

Fremad
On a lonely planet..
det er mærkeligt når man føler at hele ens verden, har holdt noget skjult for en. at alle de mennesker man har sat sin lid til og virkelig inderligt haft tiltro til, pludselig viser sig at være noget andet. Det oplever jeg sikkert mange gange i dette liv. men den her situation er noget af det mest hjerteskærende jeg længe har oplevet. Jeg havde givet min lid til den dreng, og til de mennesker. hvordan kan man gøre sådan noget, hvordan kan man holde sådan noget bag min ryg? er det mig der har været blind, eller har de alle sammen bare holdt deres pokerface godt? jeg kunne jo godt mærke at de sænkede blikkene, hviskede lidt mere end normalt og at der på en måde var en spænding. men at være blevet forrådt af en af de personer man har elsket engang, er ikke sjovt. det bliver det aldrig.
men hvad kan man så lære af det? - stol aldrig på potheads.

NOTE: det er dumt at være utro, når personen man er utro med, ikke kan holde sin kæft. Man bliver på den ene eller anden måde nødt til at have en aftale om, at det forbliver en ting imellem De to, så længe det er en som den part man er utro, kender.

heldigvis er verden ikke så sort som den kunne have været. sommeren er på vej, der er lyse nætter under opsejlning. Og Han er ikke som dem. han gør det hele på en anden måde, en måde som passer på mig. Så fortiden er sgu noget shitty bitchy stuff nogle gange, men heldigvis finder man tit ud af hvem der er man kan stole på og hvem der i virkeligheden er det vigtigste.
jeg tømmer vinflasker for at det skal ligne jeg har venner

mandag den 30. maj 2011


I see who you are
Behind the skin
And the muscles
I see who you are, now
And when you get older later
I will see the same girl
The same soul
Lioness, fireheart
Passionate lover
And afterwards
Later this century
When you and I have become corpes
Let's celebrate now all this flesh on our bones
Let me push you up against me tightly
And enjoy every bit of you

I see who you are
Har kærlighed alligevel en grænse?
Jeg kan ikke forstå det her er sket. for det var jo ikke planlagt! det passede ikke rigtigt ind i mine planer...
Lige meget hvad jeg gør, er det rigtigt, men også så forkert. Sådan er det vel altid. men denne gang kan jeg ikke bare lade det glide forbi mig pga. gamle vaner og rutiner. Det er ligesom om jeg kan trække vejret, måske stadig i overfladen, men bedre.
og så, lige nu, modtager jeg et billede. et billede af en solnedgang.. hvor er du bare helt igennem dét. du giver mig kuldegysninger. solnedgang og og mærkelige ting i mit hjerte er ikke altid en god kombination.. men det føles det som lige nu.
jeg har brugt såmeget af min dag på at være ked af det.. på at tænke over hvad jeg har gjort forkert og ødelagt.. men jeg glemte hvad jeg havde fået lige foran mig. det hele. dig.
Det er sikkert bare fordi, det ikke var planlagt. og ikke meningen.. men jeg ville jo gerne have det til at ske, også selvom det ikke var planlagt..
årk.. jeg ligger bare her på min seng... helt stille.. med mine øjne stirrende ud i intetheden.. jeg kan nærmest høre hvordan elektroderne pumper igennem ledningen frem til min computer.. stille og roligt, ikke så meget i det.
Du er stadig en del af mig. en del af mine ting og et sted imellem mine tanker.. men det er heller ikke nogen skam, tvært imod.. skal jeg lære at leve med fortiden.. og stole på fremtiden. på os.

jeg har aldrig gjort noget for at være ond.. eller for at såre. jeg har gjort det for at indse og for at accepterer... og for at føle.

lørdag den 21. maj 2011



6

vi tramper når vi går
så er det sjovere at være sur



ville ønske jeg aldrig var kommet hjem. jeg kan ikke overskue at alting er som det var, og ingenting minder om hvordan det var før. det er som om jeg ikke kan tillade mig at være glad? men det er jeg. undskyld.

gentagelser

gentagelser

/


Der er både sommer og vinter.. som en blanding jeg ikke helt kan finde ud af. for inden i mig, føles det som om foråret endelig har tøet mig op, men udefra ser det ud som om jeg stadig har istapper hængene om halsen. jeg føler mig ikke indespærret eller hæmmet af sneen, jeg vil hellere svinge mig hen til sommeren. for der dufter så godt. her dufter godt. jeg kan ikke tænke. stop med at stoppe mig.

la liga





onsdag den 18. maj 2011

.

http://www.youtube.com/watch?v=is7SSRBLaiw&feature=related

tirsdag den 17. maj 2011

ingen logik


Hvordan fanden kan jeg føle det for hende..?? hver eneste gang jeg føler mig alene, forladt eller uforstået så forstår hun mig igennem det! hendes verden... jeg savner den. jeg vil være den. ja, jeg er besat. som en stalker udenfor sin elskers hjerte. jeg er forbandet forelsket og jeg forguder. forvandler regn til fantasi og virkelighed til underværker. jeg er bare gemt i hende.

børn

hverken tid til tanken eller det at føle efter.. føler bagefter og lader tankerne være i den nye tid.
har bare af at klare det. at gå i mål.

8

måske handler det i virkeligheden ikke om kærlige ord, eller ord det på ingen måde kan omskabes til kærlighed.
Det er i bund og grund store farverige, abstrakte følelser som er ustyrlige.. ihvertfald for mig. udelukket og afholdt. som flere af de same kjoler på et sted, men ingen af dem i din størrelse. det er svært at forstå.. jeg ved ikke om jeg er begrundet. men er dog stadig fortvivlet.

torsdag den 10. februar 2011

tror snart

tror snart jeg vil have min tattoo... "i'm going to prove the impossible really exist"

torsdag den 13. januar 2011