lørdag den 30. oktober 2010

Sofie

Lov du passer på mig...
jeg passer på dig som intet andet
hvis du ikke kunne trække vejret, ville jeg give dig mit.
jeg kan ikke trække mig tilbage, gå et skridt frem - for langt, for intimt, for tæt.
det er som lange nætter hvor vi bare kigger, føler og mærker. jeg kan mærke mig selv, jeg kan mærke dig. Det er som om jeg glemmer spøgelserne under sengen, slår tanken om mig selv og mit roede hoved væk.. bare for en stund. Jeg kan holde en lille pause... og bare falde i hak. Jeg er i sammenhæng og i sammenhængen passer jeg ind.
Det har altid været som at stå i skoven, måske i en birkeskov, også være et grantræ med stive nåle der prikker din finger til blods... men her... rødderne er flyttet, der er nye vidder og nye bredder. Jeg kan mærke det i min mave... og jeg kan mærke det på din.. når du trækker vejret.
det er ikke kunstigt, men betænksomt... langsomt.. som dit åndedræt under sex.

her holder jeg ikke i kø... jeg snyder ikke foran eller falder bagud... jeg er bare en af de røde, normale biler... med kommunefarvet hår og konservativ-udstødning...

X

der er så mange ting i imellem os...
imellem det og dig
dem og det
jeg kan ikke trække gardinet for længere
der er ikke plads og
ingen lyst til at forsvinde
jeg kan ikke bare lade mig selv glide væk
til der hvor jeg altid var
med stenhårde tanker og bløde bunde
jeg er fanget
for jeg kan ikke længere sove
det var imellem os
lige
meget
hvad jeg gør idag
eller og imorgen
bliver du såret. jeg er såret... jeg bløder bare ikke...

Jeg kan bare ikke lade dét være.

mandag den 25. oktober 2010

.derdrfek834

jbs 2342kl3hje 345ekdfj dsfn tlrtnd roer rtk d rtlkj 454 34kef

fredag den 22. oktober 2010

Kvinder og Religion


Jeg tror det var to kvinder der opfandt religion... for altid at have noget at skændes om...

Det her

Du er over alt --- her dufter af dig
på den der helt specielle måde
Som asfalt efter regn... det er både godt og dårligt.
jeg følger mig fanget og befriet.
Der er bare så mange spørgsmål jeg ikke kender svaret på
... hvad skal jeg gøre og hvad kan jeg gøre.
der er skrevet bøger om den slags
men det her er jo ikke kærlighed,
vi snakker om.
Det er noget langt dybere
end kærlighed. hvis noget kan være det...
jeg er i tvivl,
måske er det kærlighed
eller en trang til at være
ærlig og ubeskyttet.
det er bare
dine hænder
den måde du holder
holder mig fast og alligevel slet ikke holder fast.
Det er fantastisk, men jeg ved ikke om jeg kan holde ud
eller holde mig til....
for fanden. der dufter af dig
overalt.

lørdag den 2. oktober 2010

1-69-564-342-34-5

Ting der på den ene eller anden måde har fået min opmærksomhed, enten pga. skræk, fascination, kærlighed, had, sjov eller lidenskab.

Liv i Rummet. Ufoer og Aliens... jeg elsker det.
Historiske øjeblikke som holder forandre verdens synspunkt.

Astrologi, Stjernetydning og stjernetegn


Sunset Boulevard, Junkfood som ikke feder! (ha Ha ha ha.... alle ved jo at det er en stor fed joke...)

Stjerneklare nætter

Mænd i kvindetøj, der mener det.

Strunge. Mennesker der lever udenfor deres liv.


Lundin... Massemordere. Skrækslagende, fascinerende og modbydeligt. Gennemtænkt og udspekuleret!
Ludo med Julie Linea, Cronbørgen og Mathilde Louise på Klostertorvet en støvet aften med blæst
Ægishjalmur, der sidder på mit bryst og giver mig styrke.
Gravide mennesker. Björk

Mennesket i rummet....
Moderne ballet/dans

skoven. Duften efter regn. Farverne i efteråret. synet ved foråret og nætterne om sommeren. Jeg elsker skoven. Det er nok det sted jeg elsker allermest i den her latterlige verden. Derude er der stille og roligt, men stadig fyldt med liv.

Lyskæder
Healing og spirituel kraft

Danmark
Sverige!
Holland
Tyskland
Island
Indien
Scotland
Frankrig
Nepal
Tibet
Grønland

Rudolf Steiner farver og kreativitet

Trommeslagere og rytmer

Cirkus og hypermobile mennesker

Merzbow og Noise

Punk

jeg hader dig helt sikkert

...Uden tvivl.. jeg hader dig!!!!!!!

På mindre end et minut

Igår var dagen så anderledes end den er idag. Det er underligt at være single. Det er underligt at være helt sig selv, især fordi de sidste tre år af mit liv har været basceret på dybe og ret seriøse forhold. Men nu er det på tiden jeg får slået begge ben i gulvet og trukket vejret ud igennem mig selv. Det skræmmer mig. Det gør mig bde glad og ked af det - jeg føler hverken alting eller ingenting. Jeg er bare så forvirret lige nu, fordi jeg er blevet ramt. Selvom jeg siger til mig selv at tiden er inde til jeg skal vær mig selv, er jeg blevet ramt. Hårdere end nogensinde før. Lige i maven som en mavepumper, der går du trækker dig fuldstændigt sammen og gisper efter vejret.
Det ene sekund troede jeg at mit liv var fuldendt og på det rette spor, med alle de værdier jeg havde der. Men så kigger jeg pludselig op og ser hvor mange ting der er rundt om mig, og hvor meget jeg nu går i det rigtige fodspor... det skulle have været kommet 2-3 måneder senere, ikke lige nu hvor alting er så skrøbeligt. jeg er bare blevet ramt... af en som jeg ikke vil rammes af.
jeg hadet trommer og jeg hader jazz... jeg hader at jeg hader og jeg elsker at jeg hader det... for det gør det hele lidt mere som en joke.. eller som et venskab og som ingenting og dårlige krydderier.... og det er ikke hvad du tror eller noget. Det er bare gået stærkt