torsdag den 24. november 2011

onsdag den 23. november 2011

Mo



china


der er mange grunde til at elske asien. b.la. robotter, overbefolkning, yoga, manga-porno og så den lille oplysning at der er over 300 millioner der blogger i Kina.

only





musikalske helte og sløve pædagoger


At vælge hvilken uddannelse der skal være hovedbanen igennem dit liv, fra nu af og om 50 år er ikke det jeg vil. Jeg vil bare være fri. mærke at jeg kan flyve hvis jeg vil. Ikke føle mig bundet, især ikke nu, jeg er jo stadig så ung. eller er jeg. det er svært for mig at forstå at jeg er kommet ind på en af danmarks sværeste, dyreste og mest eftertragtede uddannelser, og aldrig har musik følt mig mere fjernt. Jeg havde en forstilling om hvordan det ville blive, det har alle vel, men sådan her havde jeg aldrig forstillet mig det ville føles. Jeg har de sidste 3 år af mit liv ikke lavet andet, fra morgen til aften end at lave musik. Dette har ikke noget med musik at gøre, jo måske pr. titel og ry. men når du er inde i kernen finder du ud af at herinde er der ikke noget at hente. her er bare en folk tomme mennesker der har glemt hvor deres rødder er. Ganske vist bliver de fleste der uddannes her fantastiske lærere.. og ja, det er da fantastisk, men burde konservatoriet ikke uddanne de musikalske, kunstneriske spidser i samfundet? Burde man ikke hæve det hele til et højere niveau i stedet for bare at se til imens det hele gror til. Jeg er skeptisk. det ved jeg godt. jeg skal se positivt på det. og det gør jeg også, men på min måde. De siger det er et af mine problemer, at hvis jeg ikke gør det på min måde, er det ikke en god måde. det er ikke rigtigt, det er bare ikke altid at deres måde holder.
Jeg føler jeg er fanget i en firkant. At jeg ikke har ilt til at trække vejret ordentligt. Skal jeg give op? smide det hele på gulvet. Det hele virker alligevel så ligegyldigt. men det er det jeg kan, det er der min evne er blevet lagt.

.sv