kære dig
du som er i alting og du som gror i ingenting
jeg har lyst til at gøre dig til mit og mere. mit eje. jeg. til det. og mere.
og ved ikke hvad det er jeg mener. men det er ihvertfald noget jeg prøver at sige, jeg ved slet ikke hvorfor jeg skriver, eller om jeg skriver for at finde en grund. Jeg tror bare jeg skriver fordi det giver en tryghed .. i at dele, og alligevel føle ingen følger med. frem og tilbage og alligevel er det som om jeg sidder på den samme seng, i det samme værelse år efter år. men væggene er bare flyttet og håret blevet kortere, farvet en million gange - for nu endelig at blive sig selv.
som om duften er blevet en ny, anderledes, forandringen i byen gør duftene og lydene i mit værelse hørbare, synlige, usynlige. sygelige. jeg ved det ikke. jeg er træt, træt af at være søvnig og træt af at være trættende og træt af at prøve at skrive nogle ord herinde, som jeg ikke føler er nødvendigt. jeg er generelt træt af folk som jeg selv, fordi de er så trættende i længden. altid så spændende, men uden indhold, jeg er træt af folk i tv og af at de har sminke på i TV avisen. det er lamt at man ikke må bande og det er underholdene at vi har ytringsfrihed i dk og alligevel må jeg ikke sige alt hvad jeg mener. men det er nok min egen skyld, forid jeg kan jo bare lade være med at mene meninger om noget som ikke er meningen. og hvorfor bliver jeg evd med at skrive sådan der? det er jo totalt kliché.