mandag den 22. oktober 2012
I was to controlled to finish the bottle
way to confused to stop
to kill a man from the inside out, was not a good plan
I was making these big promises that i knew i could not stay true too
but i was tired of living by what i did wrong
.. Not im just to confused to finish my studies
way to controlled to stop
to kill myself from the inside out is not a good plan..
Im still making these big promises that T know can't stay true too
im tired of living here in the shadow of what i did right
søndag den 23. september 2012
fredag den 6. april 2012
tirsdag den 13. december 2011
Dommedag: 21/12-2012

Jeg har siddet og læst med på en debat på selvet.dk og jeg fandt frem til en ret interessant debat der omhandlede, Paralleluniverser. Der var bla. fokus på den gamle Maya kalender, som kun går til og med d. 21 december 2012. Nogle mener at denne dag vil blive dommedag for alle mennesker på jorden samt for jordkloden. Andre mener noget helt andet. Der er bla. en mand ved navn Michael der har denne holdning til det (hvilket jeg synes er totalt flippet):
Hejsa
Det du efterlyser, er nogle ting der findes debatteret her inde og også andre steder
Jordens opstigning til 5 dimensions frekvens, som bliver omtalt som 2012, for året dette vil ske, men det er allerede ved at ske, jorden er ved at gøre klar til sin opstigning, og jeg har faktisk hørt, at hvis vi fortsætter med at hjælpe jorden som vi gør nu, kan det ske før 2012, men igen, det kan også ske efter, da det med årstal er meget svært, fordi at det er menneskeskabt
Når jorden så op-stiger, vil der ikke kunne være krig og vold m.m., alt på jorden vil leve i kærlighed og harmoni, mennesker vil gå over til at blive vegetar, og også rovdyr vil gå over til at blive vegetar, eller uddø
Vi vil gå tilbage til gamle dages system , med noget for noget , og penge vil miste deres værdi og muligvis falde helt væk.
Vi vil blive venner med rumvæsner, som vil komme på besøg mere og mere, også offentlig steder, det er de allerede ved at gøre, men de vil komme endnu mere frem offentligt, så flere og flere ikke vil være i tvivl om at de findes.
Det er ikke dommedag, men forandring der står på dagsorden.
( Kilde: http://www.selvet.dk/index.php/forum/liv-i-rummet/10685-kendskab-til-parallelunivers.html)
Sjovt. MEN en meget spændende debat. der er bla. matematikere der taler statistisk for at der er mange tusinde parallel universer samt et hav af andre dimensioner. Det synes jeg er virkelig spændende. Tænk hvis der lige nu, er en der er mit totale spejlbillede, i et parallelt univers? en der gør nøjagtigt som jeg men måske bare er 5 meter høj?
nå.. men det kan I så lige tænke lidt over. hvis det er.
Invasion fra Rummet

Alle har undret sig over om hvorvidt der er liv i rummet eller ej. Personligt kan jeg ikke se hvordan man kan undre sig så længe om dette spørgsmål i sig selv. - Self. er der liv i rummet. Vi ved ikke engang hvad rummet er endnu. Vi kender jo kun en lille my af hvad det hele består af.
Jeg kan forstå dem der bruger deres livstid på at filosoferer over, hvordan livsformerne i rummet ser ud. men ikke dem der betvivler om der er liv.
Jeg kan godt lide at tænke over, at jo længere man komme i sin tankestrøm mht liv i rummet og uendelighed, kan man pludselig ikke komme længere. Så stopper ens fantasi nærmest med at virke til sidst. Så kan ens tanker ikke komme længere! Er det fordi en større kraft ganske enkelt stopper os mennesker i at tænke længere ud i rummet og uendeligheden, end hvad vi har godt af? eller er det bare fordi vi ikke er kloge nok til at tænke længere og forstå fremmet liv.
De fortalte i TV forleden at de havde fundet en planet 20 lysår væk fra jorden(ca. 193 billioner kilometer væk), der ligner Jorden SÅ meget at de næsten er sikre på der er liv deroppe. Men for pokker tænkte jeg så... hvis den her planet er 20 lysår væk, hvordan kan vi så sikre os at det lys satellitten opfangede fra planeten ikke var/er en eksplosion der er sket for alt alt alt for mange år tilbage? Jeg kan ikke lade være med at tænke, om der så lige nu, 6 lysår fra jorden, er brændende kometer med fuld hastighed direkte mod jorden. Den fuldstændige udslettelse - ligesom det skete for dinosauerne. og hvad ville vi så gøre? ville vi til den tid, kunne nå at spore kometerne på en så tilpas afstand at vi kunne grave civiliserede underjordiske huler, som vi kunne gemme os i, til dramet var overstået? eller bor vi allerede på rumstationer i rummet til den til, med et slags forsvar rundt omkring som beskyttelse? det kunne være sejt og skræmmende hvis vi til den tid bare er små svævende ufoer der er i stand til overlevelse, selv i rummet.
tænk, hvis vi rent faktisk en dag vågnede op her på jorden, kiggede ud af vinduet og fandt ud af at vi var blevet invaderet af et folk fra rummet. De havde fulgt vores levevis igennen mange årtusinder, og ville derfor være 100% i stand til at tage kontrollen fra os, i løbet af igen tid. Hvad ville vi mon gøre? grave os ned i huler eller begå selvmord? ville man samarbejde og ligesom aftale: "hey, hvis vi må forske i jeres kroppe, må i forske i vores".
Eller tænk, hvis Jorden i virkeligheden er et eksperiment i et laboratorium et sted i et parallelunivers. At vi er som bakterier de dyrker i et reagensglas. At de har skabt en verden, som de tester deres projekter på før de lader dem bestå på deres egen klode. At når der sker en naturkatastrofe på jorden er det i virkeligheden et eksperiment fra deres side af? hvordan mon så slutningen på projektet ville være? når der ikke længere ville blive bevilliget penge til projektet. Så ville de smide "vores jord" i skralderen og vi ville for evigt forblive en god videnskabsbog. Vi ville blive brugt til undervisning de næste 20 år på universiteterne om fremtidsforskning af opbygning af universer. men efter års benyttelse, ville vi blive smidt på hylden i et gammelt bibliotek. Så ville jordens jordiske bevismaterialer blive glemt og gå til grunde i en katastrofal brand på deres biblotek.
Hvilken smuk historie det kunne blive.
torsdag den 24. november 2011
onsdag den 23. november 2011
china
musikalske helte og sløve pædagoger
At vælge hvilken uddannelse der skal være hovedbanen igennem dit liv, fra nu af og om 50 år er ikke det jeg vil. Jeg vil bare være fri. mærke at jeg kan flyve hvis jeg vil. Ikke føle mig bundet, især ikke nu, jeg er jo stadig så ung. eller er jeg. det er svært for mig at forstå at jeg er kommet ind på en af danmarks sværeste, dyreste og mest eftertragtede uddannelser, og aldrig har musik følt mig mere fjernt. Jeg havde en forstilling om hvordan det ville blive, det har alle vel, men sådan her havde jeg aldrig forstillet mig det ville føles. Jeg har de sidste 3 år af mit liv ikke lavet andet, fra morgen til aften end at lave musik. Dette har ikke noget med musik at gøre, jo måske pr. titel og ry. men når du er inde i kernen finder du ud af at herinde er der ikke noget at hente. her er bare en folk tomme mennesker der har glemt hvor deres rødder er. Ganske vist bliver de fleste der uddannes her fantastiske lærere.. og ja, det er da fantastisk, men burde konservatoriet ikke uddanne de musikalske, kunstneriske spidser i samfundet? Burde man ikke hæve det hele til et højere niveau i stedet for bare at se til imens det hele gror til. Jeg er skeptisk. det ved jeg godt. jeg skal se positivt på det. og det gør jeg også, men på min måde. De siger det er et af mine problemer, at hvis jeg ikke gør det på min måde, er det ikke en god måde. det er ikke rigtigt, det er bare ikke altid at deres måde holder.
Jeg føler jeg er fanget i en firkant. At jeg ikke har ilt til at trække vejret ordentligt. Skal jeg give op? smide det hele på gulvet. Det hele virker alligevel så ligegyldigt. men det er det jeg kan, det er der min evne er blevet lagt.
lørdag den 9. juli 2011
fredag den 24. juni 2011
tirsdag den 14. juni 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)











